Index: Danish Bible

Salme 78

[1]    [2]    [3]    [4]    [5]    [6]    [7]    [8]    [9]    [10]    [11]    [12]    [13]    [14]    [15]    [16]    [17]    [18]    [19]    [20]    [21]    [22]    [23]    [24]    [25]    [26]    [27]    [28]    [29]    [30]    [31]    [32]    [33]    [34]    [35]    [36]    [37]    [38]    [39]    [40]    [41]    [42]    [43]    [44]    [45]    [46]    [47]    [48]    [49]    [50]    [51]    [52]    [53]    [54]    [55]    [56]    [57]    [58]    [59]    [60]    [61]    [62]    [63]    [64]    [65]    [66]    [67]    [68]    [69]    [70]    [71]    [72]    [73]    [74]    [75]    [76]    [77]    [78]    [79]    [80]    [81]    [82]    [83]    [84]    [85]    [86]    [87]    [88]    [89]    [90]    [91]    [92]    [93]    [94]    [95]    [96]    [97]    [98]    [99]    [100]    [101]    [102]    [103]    [104]    [105]    [106]    [107]    [108]    [109]    [110]    [111]    [112]    [113]    [114]    [115]    [116]    [117]    [118]    [119]    [120]    [121]    [122]    [123]    [124]    [125]    [126]    [127]    [128]    [129]    [130]    [131]    [132]    [133]    [134]    [135]    [136]    [137]    [138]    [139]    [140]    [141]    [142]    [143]    [144]    [145]    [146]    [147]    [148]    [149]    [150]   

78:1 Lyt, mit folk til min lære, bøj eders øre til ord fra min Mund;

78:2 jeg vil åbne min Mund med Billedtale, fremsætte Gåder fra fordums Tid,

78:3 hvad vi har hørt og ved, hvad vore Fædre har sagt os;

78:4 vi dølger det ikke for deres Børn, men melder en kommende Slægt om HERRENs Ære og Vælde og Underne, som han har gjort.

78:5 Han satte et Vidnesbyrd i Jakob, i Israel gav han en Lov, idet han bød vore Fædre at lade deres Børn det vide,

78:6 at en senere Slægt kunde vide det, og Børn, som fødtes siden, stå frem og fortælle deres Børn derom,

78:7 så de slår deres Lid til Gud og ikke glemmer Guds Gerninger, men overholder hans Bud,

78:8 ej slægter Fædrene på, en vanartet, stridig Slægt, hvis Hjerte ikke var fast, hvis Ånd var utro mod Gud

78:9 - Efraims Børn var rustede Bueskytter, men svigted på Stridens Dag -

78:10 Gudspagten holdt de ikke, de nægtede at følge hans Lov;

78:11 hans Gerninger gik dem ad Glemme, de Undere, han lod dem skue.

78:12 Han gjorde Undere for deres Fædre i Ægypten på Zoans Mark;

78:13 han kløvede Havet og førte dem over, lod Vandet stå som en Vold;

78:14 han ledede dem ved Skyen om Dagen, Natten igennem ved Ildens Skær;

78:15 han kløvede Klipper i Ørkenen, lod dem rigeligt drikke som af Strømme,

78:16 han lod Bække rinde af Klippen og Vand strømme ned som Floder.

78:17 Men de blev ved at synde imod ham og vække den Højestes Vrede i Ørkenen;

78:18 de fristede Gud i Hjertet og krævede Mad til at stille Sulten,

78:19 de talte mod Gud og sagde: "Kan Gud dække Bord i en Ørken?

78:20 Se, Klippen slog han, så Vand flød frem, og Bække vælded ud; mon han også kan give Brød og skaffe kød til sit Folk?"

78:21 Det hørte HERREN, blev vred, der tændtes en Ild mod Jakob, ja Vrede kom op mod Israel,

78:22 fordi de ikke troede Gud eller stolede på hans Frelse.

78:23 Da bød han Skyerne oventil, lod Himlens Døre åbne

78:24 og Manna regne på dem til Føde, han gav dem Himmelkorn;

78:25 Mennesker spiste Englebrød, han sendte dem Mad at mætte sig med.

78:26 Han rejste Østenvinden på Himlen, førte Søndenvinden frem ved sin Kraft;

78:27 Kød lod han regne på dem som Støv og vingede Fugle som Havets Sand,

78:28 lod dem falde midt i sin Lejr, rundt omkring sine Boliger;

78:29 Og de spiste sig overmætte, hvad de ønskede, lod han dem få.

78:30 Men før deres Attrå var stillet, mens Maden var i deres Mund,

78:31 rejste Guds Vrede sig mod dem; han vog deres kraftige Mænd, fældede Israels Ynglinge.

78:32 Og dog blev de ved at synde og troede ej på hans Undere.

78:33 Da lod han deres Dage svinde i Tomhed og endte brat deres År.

78:34 Når han vog dem, søgte de ham, vendte om og spurgte om Gud,

78:35 kom i Hu, at Gud var deres Klippe, Gud den Allerhøjeste deres Genløser.

78:36 De hyklede for ham med Munden, løj for ham med deres Tunge;

78:37 deres Hjerter holdt ikke fast ved ham, hans Pagt var de ikke tro.

78:38 Og dog er han barmhjertig, han tilgiver Misgerning, lægger ej øde, hans Vrede lagde sig Gang på Gang, han lod ikke sin Harme fuldt bryde frem;

78:39 han kom i Hu, de var Kød, et Pust, der svinder og ej vender tilbage.

78:40 Hvor tit stod de ham ikke imod i Ørkenen og voldte ham Sorg i det øde Land!

78:41 De fristede alter Gud, de krænkede Israels Hellige;

78:42 hans Hånd kom de ikke i Hu, de Dag han friede dem fra Fjenden,

78:43 da han gjorde sine Tegn i Ægypten, sine Undere på Zoans Mark,

78:44 forvandlede deres Floder til Blod, så de ej kunde drikke af Strømmene,

78:45 sendte Myg imod dem, som åd dem, og Frøer, som lagde dem øde,

78:46 gav Æderen, hvad de avlede, Græshoppen al deres Høst,

78:47 slog deres Vinstokke ned med Hagl, deres Morbærtræer med Frost,

78:48 prisgav Kvæget for Hagl og deres Hjorde for Lyn.

78:49 Han sendte sin Vredesglød mod dem, Harme, Vrede og Trængsel, en Sendefærd af Ulykkesengle;

78:50 frit Løb gav han sin Vrede, skånede dem ikke for Døden, gav deres Liv til Pris for Pest;

78:51 alt førstefødt i Ægypten slog han, Mandskraftens Førstegrøde i Kamiternes Telte,

78:52 lod sit Folk bryde op som en Hjord, ledede dem som Kvæg i Ørkenen,

78:53 ledede dem trygt, uden Frygt, mens Havet lukked sig over deres Fjender;

78:54 han bragte dem til sit hellige Land, de Bjerge, hans højre vandt,

78:55 drev Folkeslag bort foran dem, udskiftede ved Lod deres Land og lod Israels Stammer bo i deres Telte.

78:56 Dog fristed og trodsede de Gud den Allerhøjeste og overholdt ikke hans Vidnesbyrd;

78:57 de faldt fra, var troløse som deres Fædre, svigtede som en slappet Bue,

78:58 de krænkede ham med deres Offerhøje, æggede ham med deres Gudebilleder.

78:59 Det hørte Gud og blev vred følte højlig Lede ved Israel;

78:60 han opgav sin Bolig i Silo, det Telt, hvor han boede blandt Mennesker;

78:61 han gav sin Stolthed i Fangenskab, sin Herlighed i Fjendehånd,

78:62 prisgav sit Folk for Sværdet, blev vred på sin Arvelod;

78:63 Ild fortærede dets unge Mænd, dets Jomfruer fik ej Bryllupssange,

78:64 dets Præster faldt for Sværdet, dets Enker holdt ikke Klagefest.

78:65 Da vågnede Herren som en, der har sovet, som en Helt, der er døvet af Vin;

78:66 han slog sine Fjender på Ryggen, gjorde dem evigt til Skamme.

78:67 Men han fik Lede ved Josefs Telt, Efraims Stamme udvalgte han ikke;

78:68 han udvalgte Judas Stamme, Zions Bjerg, som han elsker;

78:69 han byggede sit Tempel himmelhøjt, grundfæstede det evigt som Jorden.

78:70 Han udvalgte David, sin Tjener, og tog ham fra Fårenes Folde,

78:71 hentede ham fra de diende Dyr til at vogte Jakob, hans Folk, Israel, hans Arvelod;

78:72 han vogtede dem med oprigtigt Hjerte,ledede dem med kyndig Hånd.

Check Our HOME PAGE for Other Languages
This site was created originally by
BibleDatabase