Index: Danish Bible

Lukas 20

[1]    [2]    [3]    [4]    [5]    [6]    [7]    [8]    [9]    [10]    [11]    [12]    [13]    [14]    [15]    [16]    [17]    [18]    [19]    [20]    [21]    [22]    [23]    [24]   

20:1 Og det skete på en af de Dage, medens han lærte folket i Helligdommen og forkyndte Evangeliet, da trådte Ypperstepræsterne og de skriftkloge tillige med de Ældste hen til ham.

20:2 Og de talte til ham og sagde: "Sig os, af hvad Magt gør du disse Ting, eller hvem er det, som har givet dig denne Magt?"

20:3 Men han svarede og sagde til dem: "Også jeg vil spørge eder om en Ting, siger mig det:

20:4 Johannes's Dåb, var den fra Himmelen eller fra Mennesker?"

20:5 Men de overvejede med hverandre og sagde: "Sige vi: Fra Himmelen, da vil han sige: Hvorfor troede I ham ikke?

20:6 Men sige vi: Fra Mennesker, da vil hele Folket stene os; thi det er overbevist om, at Johannes var en Profet."

20:7 Og de svarede, at de vidste ikke hvorfra.

20:8 Og Jesus sagde til dem: "Så siger ikke heller jeg eder, af hvad Magt jeg gør disse Ting."

20:9 Men han begyndte at sige denne Lignelse til Folket: "En Mand plantede en Vingård og lejede den ud til Vingårdsmænd og drog udenlands for lange Tider.

20:10 Og da Tiden kom, sendte han en Tjener til Vingårdsmændene, for at de skulde give ham af Vingårdens Frugt; men Vingårdsmændene sloge ham og sendte ham tomhændet bort.

20:11 Og han sendte fremdeles en anden Tjener; men de sloge også ham og forhånede ham og sendte ham tomhændet bort.

20:12 Og han sendte fremdeles en tredje; men også ham sårede de og kastede ham ud.

20:13 Men Vingårdens Herre sagde: Hvad skal jeg gøre? Jeg vil sende min Søn, den elskede; de ville dog vel undse sig, for ham.

20:14 Men da Vingårdsmændene så ham, rådsloge de indbyrdes og sagde: Det er Arvingen; lader os slå ham ihjel, for at Arven kan blive vor.

20:15 Og de kastede ham ud af Vingården og sloge ham ihjel. Hvad vil nu Vingårdens Herre gøre ved dem?

20:16 Han vil komme og ødelægge disse Vingårdsmænd og give Vingården til andre." Men da de hørte det, sagde de: "Det ske aldrig!"

20:17 Men han så på dem og sagde: "Hvad er da dette, som er skrevet: Den Sten, som Bygningsmændene forkastede, den er bleven til en Hovedhjørnesten?

20:18 Hver, som falder på denne Sten, skal slå sig sønder; men hvem den falder på, ham skal den knuse."

20:19 Og Ypperstepræsterne og de skriftkloge søgte at lægge Hånd på ham i den samme Time, men de frygtede for Folket; thi de forstode, at han sagde denne Lignelse imod dem.

20:20 Og de toge Vare på ham og udsendte Lurere, der anstillede sig, som om de vare retfærdige, for at fange ham i Ord, så de kunde overgive ham til Øvrigheden og Landshøvdingens Magt.

20:21 Og de spurgte ham og sagde: "Mester! vi vide, at du taler og lærer Rettelig og ikke ser på Personer, men lærer Guds Vej i Sandhed.

20:22 Er det os tilladt at give Kejseren Skat eller ej?"

20:23 Men da han mærkede deres Træskhed, sagde han til dem: "Hvorfor friste I mig?

20:24 Viser mig en Denar"; hvis Billede og Overskrift bærer den?" Men de svarede og sagde: "Kejserens."

20:25 Men han sagde til dem: "Så giver da Kejseren, hvad Kejserens er, og Gud, hvad Guds er."

20:26 Og de kunde ikke fange ham i Ord i Folkets Påhør, og de forundrede sig over hans Svar og tav.

20:27 Men nogle af Saddukæerne, som nægte, at der er Opstandelse, kom til ham og spurgte ham og sagde:

20:28 "Mester! Moses har foreskrevet os: Dersom en har en Broder, som er gift, og denne dør barnløs, da skal hans Broder tage Hustruen og oprejse sin Broder Afkom.

20:29 Nu var der syv Brødre; og den første tog en Hustru og døde barnløs.

20:30 Ligeså den anden.

20:31 Og den tredje tog hende, og således også alle syv; de døde uden at efterlade Børn.

20:32 Men til sidst døde også Hustruen.

20:33 Hvem af dem får hende så til Hustru i Opstandelsen? thi de have alle syv haft hende til Hustru."

20:34 Og Jesus sagde til dem: "Denne Verdens Børn tage til Ægte og bortgiftes;

20:35 men de, som agtes værdige til at få Del i hin Verden og i Opstandelsen fra de døde, tage hverken til Ægte eller bortgiftes.

20:36 Thi de kunne ikke mere dø; thi de ere Engle lige og ere Guds Børn, idet de ere Opstandelsens Børn.

20:37 Men at de døde oprejses, har også Moses givet til Kende i Stedet om Tornebusken, når han kalder Herren: Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud.

20:38 Men han er ikke dødes, men levendes Gud; thi for ham leve de alle."

20:39 Men nogle af de skriftkloge svarede og sagde: "Mester! du talte vel."

20:40 Og de turde ikke mere spørge ham om noget.

20:41 Men han sagde til dem: "Hvorledes siger man, at Kristus er Davids Søn?

20:42 David selv siger jo i Salmernes Bog: Herren sagde til min Herre: Sæt dig ved min højre Hånd,

20:43 indtil jeg får lagt dine Fjender som en Skammel for dine Fødder.

20:44 Altså kalder David ham en Herre, hvorledes er han da hans Søn?"

20:45 Men i hele Folkets Påhør sagde han til Disciplene:

20:46 "Vogter eder for de skriftkloge. som gerne ville gå i lange Klæder og holde af at lade sig hilse på Torvene og at have de fornemste Pladser i Synagogerne og at sidde øverst til Bords ved Måltiderne,

20:47 de, som opæde Enkers Huse og på Skrømt bede længe; disse skulle få des hårdere Dom."

Check Our HOME PAGE for Other Languages
This site was created originally by
BibleDatabase