Index: Danish Bible

Lukas 18

[1]    [2]    [3]    [4]    [5]    [6]    [7]    [8]    [9]    [10]    [11]    [12]    [13]    [14]    [15]    [16]    [17]    [18]    [19]    [20]    [21]    [22]    [23]    [24]   

18:1 Men han talte til dem en Lignelse om, at de burde altid bede og ikke blive trætte,

18:2 og sagde: "Der var i en By en Dommer, som ikke frygtede Gud og ikke undså sig for noget Menneske.

18:3 Og der var en Enke i den By, og hun kom til ham og sagde: Skaf mig Ret over min Modpart!

18:4 Og længe vilde han ikke. Men derefter sagde han ved sig selv: Om jeg end ikke frygter Gud, ej heller undser mig for noget Menneske,

18:5 så vil jeg dog, efterdi denne Enke volder mig Besvær, skaffe Hende Ret, for at hun ikke uophørligt skal komme og plage mig."

18:6 Men Herren sagde: "Hører, hvad den uretfærdige Dommer siger!

18:7 Skulde da Gud ikke skaffe sine udvalgte Ret, de, som råbe til ham Dag og Nat? og er han ikke langmodig, når det gælder dem?

18:8 Jeg siger eder, han skal skaffe dem Ret i Hast. Men mon Menneskesønnen, når han kommer, vil finde Troen på Jorden?"

18:9 Men han sagde også til nogle, som stolede på sig selv, at de vare retfærdige, og foragtede de andre, denne Lignelse:

18:10 "Der gik to Mænd op til Helligdommen for at bede; den ene var en Farisæer, og den anden en Tolder.

18:11 Farisæeren stod og bad ved sig selv således: Gud! Jeg takker dig, fordi jeg ikke er som de andre Mennesker, Røvere, uretfærdige, Horkarle, eller også som denne Tolder.

18:12 Jeg faster to Gange om Ugen, jeg giver Tiende af al min indtægt.

18:13 Men Tolderen stod langt borte og vilde end ikke opløfte Øjnene til Himmelen, men slog sig for sit Bryst og sagde: Gud, vær mig Synder nådig!

18:14 Jeg siger eder: Denne gik retfærdiggjort hjem til sit Hus fremfor den anden; thi enhver, som Ophøjer sig selv, skal fornedres; men den, som fornedrer sig selv, skal ophøjes."

18:15 Men de bare også de små Børn til ham, for at han skulde røre ved dem; men da Disciplene så det, truede de dem.

18:16 Men Jesus kaldte dem til sig og sagde: "Lader de små Børn komme til mig, og formener dem det ikke; thi Guds Rige hører sådanne til.

18:17 Sandelig, siger jeg eder, den, som ikke modtager Guds Rige ligesom et lille Barn, han skal ingenlunde komme ind i det."

18:18 Og en af de Øverste spurgte ham og sagde: "Gode Mester! hvad skal jeg gøre, for at jeg kan arve et evigt Liv?"

18:19 Men Jesus sagde til ham: "Hvorfor kalder du mig god? Ingen er god uden een, nemlig Gud.

18:20 Du kender Budene: Du må ikke bedrive Hor; du må ikke slå ihjel; du må ikke stjæle; du må ikke sige falsk Vidnesbyrd; Ær din Fader og din Moder."

18:21 Men han sagde: "Det har jeg holdt alt sammen fra min Ungdom af."

18:22 Men da Jesus hørte det, sagde han til ham: "Endnu een Ting fattes dig: Sælg alt, hvad du har, og uddel det til fattige, så skal du have en Skat i Himmelen; og kom så og følg mig!"

18:23 Men da han hørte dette, blev han dybt bedrøvet; thi han var såre rig.

18:24 Men da Jesus så, at han blev dybt bedrøvet, sagde han: "Hvor vanskeligt komme de, som have Rigdom, ind i Guds Rige!

18:25 thi det er lettere for en Kamel at gå igennem et Nåleøje end for en rig at gå ind i Guds Rige."

18:26 Men de, som hørte det, sagde: "Hvem kan da blive frelst?"

18:27 Men han sagde: "Hvad der er umuligt for Mennesker, det er muligt for Gud."

18:28 Men Peter sagde: "Se, vi have forladt vort eget og fulgt dig."

18:29 Men han sagde til dem: "Sandelig, siger jeg eder, der er ingen, som har forladt Hus eller Forældre eller Brødre eller Hustru eller Børn for Guds Riges Skyld,

18:30 uden at han skal få det mange Fold igen i denne Tid og i den kommende Verden et evigt Liv."

18:31 Men han tog de tolv til sig og sagde til dem: "Se, vi drage op til Jerusalem, og alle de Ting, som ere skrevne ved Profeterne, skulle fuldbyrdes på Menneskesønnen.

18:32 Thi han skal overgives til Hedningerne og spottes, forhånes og bespyttes,

18:33 og de skulle hudstryge og ihjelslå ham; og på den tredje Dag skal han opstå."

18:34 Og de fattede intet deraf, og dette Ord var skjult for dem, og de forstode ikke det, som blev sagt.

18:35 Men det skete, da han nærmede sig til Jeriko, sad der en blind ved Vejen og tiggede.

18:36 Og da han hørte en Skare gå forbi, spurgte han, hvad dette var.

18:37 Men de fortalte ham, at Jesus af Nazareth kom forbi.

18:38 Og han råbte og sagde:"Jesus, du Davids Søn,forbarm dig over mig!"

18:39 Og de, som gik foran, truede ham, for at han skulde tie; men han råbte meget stærkere: "Du Davids Søn, forbarm dig over mig!"

18:40 Og Jesus stod stille og bød, at han skulde føres til ham; men da han kom nær til ham, spurgte han ham og sagde:

18:41 "Hvad vil du, at jeg skal gøre for dig?" Men han sagde: "Herre! at jeg må blive seende."

18:42 Og Jesus sagde til ham: "Bliv seende! din Tro har frelst dig."

18:43 Og straks blev han seende, og han fulgte ham og priste Gud; og hele Folket lovpriste Gud, da de så det.

Check Our HOME PAGE for Other Languages
This site was created originally by
BibleDatabase