Index: Danish Bible

Ordsprogene 26

[1]    [2]    [3]    [4]    [5]    [6]    [7]    [8]    [9]    [10]    [11]    [12]    [13]    [14]    [15]    [16]    [17]    [18]    [19]    [20]    [21]    [22]    [23]    [24]    [25]    [26]    [27]    [28]    [29]    [30]    [31]   

26:1 Som Sne om Somren og Regn Høsten så lidt hører Ære sig til for en Tåbe.

26:2 Som en Spurv i Fart, som en Svale i Flugt så rammer ej Banden mod sagesløs Mand.

26:3 Svøbe for Hest, Bidsel for Æsel og Ris for Tåbers Ryg.

26:4 Svar ej Tåben efter hans Dårskab, at ikke du selv skal blive som han.

26:5 Svar Tåben efter hans Dårskab, at han ikke skal tykkes sig viis.

26:6 Den afhugger Fødderne og inddrikker Vold, som sender Bud ved en Tåbe.

26:7 Slappe som den lammes Ben er Ordsprog i Tåbers Mund.

26:8 Som en, der binder Stenen fast i Slyngen, er den, der hædrer en Tåbe.

26:9 Som en Tornekæp, der falder den drukne i Hænde, er Ordsprog i Tåbers Mund.

26:10 Som en Skytte, der sårer enhver, som kommer, er den, der lejer en Tåbe og en drukken.

26:11 Som en Hund, der vender sig om til sit Spy, er en Tåbe, der gentager Dårskab.

26:12 Ser du en Mand, der tykkes sig viis, for en Tåbe er der mere Håb end for ham.

26:13 Den lade siger: "Et Rovdyr på Vejen, en Løve ude på Torvene!"

26:14 Døren drejer sig på sit Hængsel, den lade på sit Leje.

26:15 Den lade rækker til Fadet, men gider ikke føre Hånden til Munden.

26:16 Den lade tykkes sig større Vismand end syv, der har kloge Svar.

26:17 Den griber en Hund i Øret, som blander sig i uvedkommende Strid.

26:18 Som en vanvittig Mand, der udslynger Gløder, Pile og Død,

26:19 er den, der sviger sin Næste og siger: "Jeg spøger jo kun."

26:20 Er der intet Brænde, går Ilden ud, er der ingen Bagtaler, stilles Trætte.

26:21 Trækul til Gløder og Brænde til Ild og trættekær Mand til at optænde Kiv.

26:22 Bagtalerens Ord er som Lækkerbidskener, de synker dybt i Legemets Kamre.

26:23 Som Sølvovertræk på et Lerkar er ondsindet Hjerte bag glatte Læber.

26:24 Avindsmand hykler med Læben, i sit Indre huser han Svig;

26:25 gør han Røsten venlig, tro ham dog ikke, thi i hans Hjerte er syvfold Gru.

26:26 Den, der dølger sit Had med Svig, hans Ondskab kommer frem i Folkets Forsamling.

26:27 I Graven, man graver, falder man selv, af Stenen, man vælter, rammes man selv.

26:28 Løgnetunge giver mange Hug, hyklersk Mund volder Fald.

Check Our HOME PAGE for Other Languages
This site was created originally by
BibleDatabase