Index: Danish Bible

Ordsprogene 17

[1]    [2]    [3]    [4]    [5]    [6]    [7]    [8]    [9]    [10]    [11]    [12]    [13]    [14]    [15]    [16]    [17]    [18]    [19]    [20]    [21]    [22]    [23]    [24]    [25]    [26]    [27]    [28]    [29]    [30]    [31]   

17:1 Bedre en tør Bid Brød med fred end Huset fuldt af Sul med Trætte.

17:2 Klog Træl bliver Herre over dårlig Søn og får lod og del mellem brødre.

17:3 Digel til Sølv og Ovn til Guld, men den, der prøver Hjerter, er HERREN.

17:4 Den onde hører på onde Læber, Løgneren lytter til giftige Tunger.

17:5 Hvo Fattigmand spotter, håner hans Skaber, den skadefro slipper ikke for Straf.

17:6 De gamles Krone er Børnebørn, Sønners Stolthed er Fædre.

17:7 Ypperlig Tale er ej for en Dåre, end mindre da Løgnfor den, som er ædel.

17:8 Som en Troldsten er Gave i Giverens Øjne; hvorhen den end vender sig, gør den sin Virkning.

17:9 Den, der dølger en Synd, søger Venskab, men den, der ripper op i en Sag, skiller Venner.

17:10 Bedre virker Skænd på forstandig end hundrede Slag på en Tåbe.

17:11 Den onde har kun Genstridigbed for, men et skånselsløst Bud er udsendt imod ham.

17:12 Man kan møde en Bjørn, hvis Unger er taget, men ikke en Tåbe udi hans Dårskab.

17:13 Den, der gengælder godt med ondt, fra hans Hus skal Vanheld ej vige.

17:14 At yppe Strid er at åbne for Vand, hold derfor inde, før Strid bryder løs.

17:15 At frikende skyldig og dømme uskyldig, begge Dele er HERREN en Gru.

17:16 Hvad hjælper Penge i Tåbens Hånd til at købe ham Visdom, når Viddet mangler?

17:17 Ven viser Kærlighed når som helst, Broder fødes til Hjælp i Nød.

17:18 Mand uden Vid giver Håndslag og går i Borgen for Næsten.

17:19 Ven af Kiv er Ven af Synd; at højne sin Dør er at attrå Fald.

17:20 Ej finder man Lykke, når Hjertet er vrangt, man falder i Våde, når Tungen er falsk.

17:21 Den, der avler en Tåbe, får Sorg, Dårens Fader er ikke glad.

17:22 Glad Hjerte er godt for Legemet, nedslået Sind suger Marv af Benene.

17:23 Den gudløse tager Gave i Løn for at bøje Rettens Gænge.

17:24 Visdom står den forstandige for Øje, Tåbens Blik er ved Jordens Ende.

17:25 Tåbelig Søn er sin Faders Sorg, Kvide for hende, som fødte ham.

17:26 At straffe den, der har Ret, er ilde, værre endnu at slå de ædle.

17:27 Den, som har Kundskab tøjler sin Tale, Mand med Forstand er koldblodig.

17:28 Selv Dåren, der tier, gælder for viis, forstandig er den, der lukker sine Læber.

Check Our HOME PAGE for Other Languages
This site was created originally by
BibleDatabase