Index: Danish Bible

Ordsprogene 9

[1]    [2]    [3]    [4]    [5]    [6]    [7]    [8]    [9]    [10]    [11]    [12]    [13]    [14]    [15]    [16]    [17]    [18]    [19]    [20]    [21]    [22]    [23]    [24]    [25]    [26]    [27]    [28]    [29]    [30]    [31]   

9:1 Visdommen bygged sig Hus, rejste sig støtter syv,

9:2 slagted sit Kvæg og blanded sin Vin, hun har også dækket sit Bord;

9:3 hun har sendt sine Terner ud, byder ind på Byens højeste Steder:

9:4 Hvo som er tankeløs, han komme hid, jeg taler til dem, som er uden Vid:

9:5 Kom og smag mit Brød og drik den Vin, jeg har blandet!

9:6 Lad Tankeløshed fare, så skal I leve, skrid frem ad Forstandens Vej!

9:7 Tugter man en Spotter, henter man sig Hån; revser man en gudløs, høster man Skam;

9:8 revs ikke en Spotter, at han ikke skal hade dig, revs den vise, så elsker han dig;

9:9 giv til den vise, så bliver han visere, lær den retfærdige, så øges hans Viden.

9:10 HERRENs Frygt er Visdoms Grundlag, at kende den HELLIGE, det er Forstand.

9:11 Thi mange bliver ved mig dine Dage, dine Livsårs Tal skal øges.

9:12 Er du viis, er det til Gavn for dig selv; spotter du, bærer du ene Følgen!

9:13 Dårskaben, hun slår sig løs og lokker og kender ikke til Skam;

9:14 hun sidder ved sit Huses indgang, troner på Byens Høje

9:15 og byder dem ind, der kommer forbi, vandrende ad deres slagne Vej:

9:16 Hvo som er tankeløs, han komme hid, jeg taler til dem, som er uden Vid:

9:17 Stjålen Drik er sød, lønligt Brød er lækkert!

9:18 Han ved ej, at Skyggerne dvæler der, hendes Gæster er i Dødsrigets Dyb.

Check Our HOME PAGE for Other Languages
This site was created originally by
BibleDatabase