Index: Danish Bible

Salme 107

[1]    [2]    [3]    [4]    [5]    [6]    [7]    [8]    [9]    [10]    [11]    [12]    [13]    [14]    [15]    [16]    [17]    [18]    [19]    [20]    [21]    [22]    [23]    [24]    [25]    [26]    [27]    [28]    [29]    [30]    [31]    [32]    [33]    [34]    [35]    [36]    [37]    [38]    [39]    [40]    [41]    [42]    [43]    [44]    [45]    [46]    [47]    [48]    [49]    [50]    [51]    [52]    [53]    [54]    [55]    [56]    [57]    [58]    [59]    [60]    [61]    [62]    [63]    [64]    [65]    [66]    [67]    [68]    [69]    [70]    [71]    [72]    [73]    [74]    [75]    [76]    [77]    [78]    [79]    [80]    [81]    [82]    [83]    [84]    [85]    [86]    [87]    [88]    [89]    [90]    [91]    [92]    [93]    [94]    [95]    [96]    [97]    [98]    [99]    [100]    [101]    [102]    [103]    [104]    [105]    [106]    [107]    [108]    [109]    [110]    [111]    [112]    [113]    [114]    [115]    [116]    [117]    [118]    [119]    [120]    [121]    [122]    [123]    [124]    [125]    [126]    [127]    [128]    [129]    [130]    [131]    [132]    [133]    [134]    [135]    [136]    [137]    [138]    [139]    [140]    [141]    [142]    [143]    [144]    [145]    [146]    [147]    [148]    [149]    [150]   

107:1 Halleluja! Lov Herren, thi han er god, thi hans Miskundhed varer evindelig!

107:2 Så skal HERRENs genløste sige, de, han løste af Fjendens Hånd

107:3 og samlede ind fra Landene, fra Øst og Vest, fra Nord og fra Havet.

107:4 I den øde Ørk for de vild, fandt ikke Vej til beboet By,

107:5 de led både Sult og Tørst, deres Sjæl var ved at vansmægte;

107:6 men de råbte til HERREN i Nøden, han frelste dem at deres Trængsler

107:7 og førte dem ad rette Vej, så de kom til beboet By.

107:8 Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn.

107:9 Thi han mættede den vansmægtende Sjæl og fyldte den sultne med godt.

107:10 De sad i Mulm og Mørke, bundne i pine og Jern,

107:11 fordi de havde stået Guds Ord imod og ringeagtet den Højestes Råd.

107:12 Deres Hjerte var knuget af Kummer, de faldt, der var ingen, som hjalp;

107:13 men de råbte til HERREN i Nøden, han frelste dem af deres Trængsler,

107:14 førte dem ud af Mørket og Mulmet og sønderrev deres Bånd.

107:15 Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn.

107:16 Thi han sprængte Døre af Kobber og sønderslog Slåer af Jern.

107:17 De sygnede hen for Synd og led for Brødes Skyld,

107:18 de væmmedes ved al Slags Mad, de kom Dødens Porte nær

107:19 men de råbte til Herren i Nøden, han frelste dem af deres Trængsler,

107:20 sendte sit Ord og lægede dem og frelste deres Liv fra Graven.

107:21 Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn

107:22 og ofre Lovprisningsofre og med Jubel forkynnde hans Gerninger.

107:23 De for ud på Havet i Skibe, drev Handel på vældige Vande,

107:24 blev Vidne til HERRENs Gerninger, hans Underværker i Dybet;

107:25 han bød, og et Stormvejr rejste sig, Bølgerne tårnedes op;

107:26 mod Himlen steg de, i Dybet sank de, i Ulykken svandt deres Mod;

107:27 de tumled og raved som drukne, borte var al deres Visdom;

107:28 men de råbte til HERREN i Nøden, han frelste dem af deres Trængsler,

107:29 skiftede Stormen til Stille, så Havets Bølger tav;

107:30 og glade blev de, fordi det stilned; han førte dem til Havnen, de søgte.

107:31 Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn,

107:32 ophøje ham i Folkets Forsamling og prise ham i de Ældstes Kreds!

107:33 Floder gør han til Ørken og Kilder til øde Land,

107:34 til Saltsteppe frugtbart Land for Ondskabens Skyld hos dem, som - bor der.

107:35 Ørken gør han til Vanddrag, det tørre Land til Kilder;

107:36 der lader han sultne bo, så de grunder en By at bo i,

107:37 tilsår Marker og planter Vin og høster Afgrødens Frugt.

107:38 Han velsigner dem, de bliver mange, han lader det ikke skorte på Kvæg.

107:39 De bliver få og segner under Modgangs og Kummers Tryk,

107:40 han udøser Hån over Fyrster og lader dem rave i vejløst Øde.

107:41 Men han løfter den fattige op af hans Nød og gør deres Slægter som Hjorde;

107:42 de oprigtige ser det og glædes, men al Ondskab lukker sin Mund.

107:43 Hvo som er viis, han mærke sig det og lægge sig HERRENs Nåde på Sinde!

Check Our HOME PAGE for Other Languages
This site was created originally by
BibleDatabase