Index: Danish Bible

Salme 68

[1]    [2]    [3]    [4]    [5]    [6]    [7]    [8]    [9]    [10]    [11]    [12]    [13]    [14]    [15]    [16]    [17]    [18]    [19]    [20]    [21]    [22]    [23]    [24]    [25]    [26]    [27]    [28]    [29]    [30]    [31]    [32]    [33]    [34]    [35]    [36]    [37]    [38]    [39]    [40]    [41]    [42]    [43]    [44]    [45]    [46]    [47]    [48]    [49]    [50]    [51]    [52]    [53]    [54]    [55]    [56]    [57]    [58]    [59]    [60]    [61]    [62]    [63]    [64]    [65]    [66]    [67]    [68]    [69]    [70]    [71]    [72]    [73]    [74]    [75]    [76]    [77]    [78]    [79]    [80]    [81]    [82]    [83]    [84]    [85]    [86]    [87]    [88]    [89]    [90]    [91]    [92]    [93]    [94]    [95]    [96]    [97]    [98]    [99]    [100]    [101]    [102]    [103]    [104]    [105]    [106]    [107]    [108]    [109]    [110]    [111]    [112]    [113]    [114]    [115]    [116]    [117]    [118]    [119]    [120]    [121]    [122]    [123]    [124]    [125]    [126]    [127]    [128]    [129]    [130]    [131]    [132]    [133]    [134]    [135]    [136]    [137]    [138]    [139]    [140]    [141]    [142]    [143]    [144]    [145]    [146]    [147]    [148]    [149]    [150]   

68:1 +

68:2 Når Gud står op, da splittes hans fjender, hans Avindsmænd flyr for hans Åsyn,

68:3 som Røg henvejres, så henvejres de; som Voks, der smelter for Ild, går gudløse til Grunde for Guds Åsyn.

68:4 Men retfærdige frydes og jubler med Glæde og Fryd for Guds Åsyn.

68:5 Syng for Gud, lovsyng hans Navn, hyld ham, der farer frem gennem Ørknerne! HERREN er hans Navn, jubler for hans Åsyn,

68:6 faderløses Fader, Enkers Værge, Gud i hans hellige Bolig,

68:7 Gud, som bringer ensomme hjem, fører Fanger ud til Lykke; men genstridige bor i tørre Egne.

68:8 Da du drog ud, o Gud, i Spidsen for dit Folk, skred frem gennem Ørkenen - Sela - da rystede Jorden,

68:9 ja, Himlen dryppede for Guds Åsyn, for Guds Åsyn, Israels Guds.

68:10 Regn i Strømme lod du falde, o Gud, din vansmægtende Arvelod styrkede du;

68:11 din Skare tog Bolig der, for de arme sørged du, Gud, i din Godhed,

68:12 Ord lægger Herren de Kvinder i Munden, som bringer Glædesbud, en talrig Hær:

68:13 "Hærenes Konger flyr, de flyr, Husets Frue uddeler Bytte.

68:14 Vil l da blive imellem Foldene? Duens Vinger dækkes af Sølv, dens Fjedre af gulgrønt Guld.

68:15 Da den Almægtige splittede Kongerne der, faldt der Sne på Zalmon."

68:16 Et Gudsbjerg er Basans Bjerg, et Bjerg med spidse Tinder er Basans Bjerg;

68:17 Hvi skæver I Bjerge med spidse Tinder til Bjerget, Gud ønskede til Bolig, hvor HERREN også vil bo for evigt?

68:18 Titusinder er Guds Vogne, tusinde Gange tusinde, HERREN kom fra Sinaj til Helligdommen.

68:19 Du steg op til det høje, du bortførte Fanger, Gaver tog du blandt Mennesker, også iblandt de genstridige, at du måtte bo der, HERRE, o Gud.

68:20 Lovet være Herren! Fra Dag til Dag bærer han vore Byrder; Gud er vor Frelse. - Sela.

68:21 En Gud til Frelse er Gud for os, hos den Herre HERREN er Udgange fra Døden.

68:22 Men Fjendernes Hoveder knuser Gud, den gudløses Isse, der vandrer i sine Synder.

68:23 Herren har sagt: "Jeg henter dem hjem fra Basan, henter dem hjem fra Havets Dyb,

68:24 at din Fod må vade i Blod, dine Hundes Tunger få del i Fjenderne."

68:25 Se på Guds Højtidstog, min Guds, min Konges Højtidstog ind i Helligdommen!

68:26 Sangerne forrest, så de, der spiller, i Midten unge Piger med Pauker:

68:27 "Lover Gud i Festforsamlinger, Herren, I af Israels Kilde!"

68:28 Der er liden Benjamin forrest, Judas Fyrster i Flok, Zebulons Fyrster, Naftalis Fyrster.

68:29 Opbyd, o Gud, din Styrke, styrk, hvad du gjorde for os, o Gud!

68:30 For dit Tempels Skyld skal Konger bringe dig Gaver i Jerusalem.

68:31 Tru ad Dyret i Sivet, Tyreflokken, Folkeslags Herrer, så de hylder dig med deres Sølvstykker. Adsplit Folkeslag, der elsker Strid!

68:32 De kommer med Olie fra Ægypten, Ætiopeme iler til Gud med fulde Hænder.

68:33 I Jordens Riger, syng for Gud, lovsyng HERREN;

68:34 hyld ham der farer frem på Himlenes Himle, de gamle! Se, han løfter sin Røst, en vældig Røst.

68:35 Giv Gud Ære! Over Israel er hans Højhed, Hans Vælde i Skyerne,

68:36 frygtelig er Gud i sin Helligdom. Israels Gud; han giver Folket Styrke og Kraft. Lovet være Gud!

Check Our HOME PAGE for Other Languages
This site was created originally by
BibleDatabase