Index: Danish Bible

Salme 22

[1]    [2]    [3]    [4]    [5]    [6]    [7]    [8]    [9]    [10]    [11]    [12]    [13]    [14]    [15]    [16]    [17]    [18]    [19]    [20]    [21]    [22]    [23]    [24]    [25]    [26]    [27]    [28]    [29]    [30]    [31]    [32]    [33]    [34]    [35]    [36]    [37]    [38]    [39]    [40]    [41]    [42]    [43]    [44]    [45]    [46]    [47]    [48]    [49]    [50]    [51]    [52]    [53]    [54]    [55]    [56]    [57]    [58]    [59]    [60]    [61]    [62]    [63]    [64]    [65]    [66]    [67]    [68]    [69]    [70]    [71]    [72]    [73]    [74]    [75]    [76]    [77]    [78]    [79]    [80]    [81]    [82]    [83]    [84]    [85]    [86]    [87]    [88]    [89]    [90]    [91]    [92]    [93]    [94]    [95]    [96]    [97]    [98]    [99]    [100]    [101]    [102]    [103]    [104]    [105]    [106]    [107]    [108]    [109]    [110]    [111]    [112]    [113]    [114]    [115]    [116]    [117]    [118]    [119]    [120]    [121]    [122]    [123]    [124]    [125]    [126]    [127]    [128]    [129]    [130]    [131]    [132]    [133]    [134]    [135]    [136]    [137]    [138]    [139]    [140]    [141]    [142]    [143]    [144]    [145]    [146]    [147]    [148]    [149]    [150]   

22:1 +

22:2 Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig? Mit Skrig til Trods er Frelsen mig fjern.

22:3 Min Gud, jeg råber om Dagen, du svarer ikke, om Natten, men finder ej Hvile.

22:4 Og dog er du den hellige, som troner på Israels Lovsange.

22:5 På dig forlod vore Fædre sig, forlod sig, og du friede dem;

22:6 de råbte til dig og frelstes, forlod sig på dig og blev ikke til Skamme.

22:7 Men jeg er en Orm og ikke en Mand, til Spot for Mennesker, Folk til Spe;

22:8 alle, der ser mig, håner mig, vrænger Mund og ryster på Hovedet:

22:9 "Han har væltet sin Sag på HERREN; han fri ham og frelse ham, han har jo Velbehag i ham."

22:10 Ja, du drog mig af Moders Liv, lod mig hvile trygt ved min Moders Bryst;

22:11 på dig blev jeg kastet fra Moders Skød, fra Moders Liv var du min Gud.

22:12 Vær mig ikke fjern, thi Trængslen er nær, og ingen er der, som hjælper!

22:13 Stærke Tyre står omkring mig, Basans vældige omringer mig,

22:14 spiler Gabet op imod mig som rovgridske, brølende Løver.

22:15 Jeg er som Vand, der er udgydt, alle mine Knogler skilles, mit Hjerte er blevet som Voks, det smelter i Livet på mig;

22:16 min Gane er tør som et Potteskår til Gummerne klæber min Tunge, du lægger mig ned i Dødens Støv.

22:17 Thi Hunde står omkring mig, onde i Flok omringer mig, de har gennemboret mine Hænder og Fødder,

22:18 jeg kan tælle alle mine Ben; med Skadefryd ser de på mig.

22:19 Mine Klæder deler de mellem sig, om Kjortelen kaster de Lod.

22:20 Men du, o HERRE, vær ikke fjern, min Redning, il mig til Hjælp!

22:21 Udfri min Sjæl fra Sværdet, min eneste af Hundes Vold!

22:22 Frels mig fra Løvens Gab, fra Vildoksens Horn! Du har bønhørt mig.

22:23 Dit Navn vil jeg kundgøre for mine Brødre, prise dig midt i Forsamlingen:

22:24 "I, som frygter HERREN, pris ham, ær ham; al Jakobs Æt, bæv for ham, al Israels Æt!

22:25 Thi han foragtede ikke, forsmåede ikke den armes Råb, skjulte ikke sit Åsyn for ham, men hørte, da han råbte til ham!"

22:26 Jeg vil synge din Pris i en stor Forsamling, indfri mine Løfter iblandt de fromme;

22:27 de ydmyge skal spise og mættes; hvo HERREN søger, skal prise ham; deres Hjerte leve for evigt!

22:28 Den vide Jord skal mærke sig det og omvende sig til HERREN, og alle Folkenes Slægter skal tilbede for hans Åsyn;

22:29 thi HERRENs er Riget, han er Folkenes Hersker.

22:30 De skal tilbede ham alene, alle Jordens mægtige; de skal bøje sig for hans Åsyn, alle, der nedsteg i Støvet og ikke holdt deres Sjæl i Live.

22:31 Ham skal Efterkommeme tjene; om HERREN skal tales til Slægten, der kommer;

22:32 de skal forkynde et Folk, der fødes, hans Retfærd. Thi han greb ind.

Check Our HOME PAGE for Other Languages
This site was created originally by
BibleDatabase