Index: Danish Bible

Job 30

[1]    [2]    [3]    [4]    [5]    [6]    [7]    [8]    [9]    [10]    [11]    [12]    [13]    [14]    [15]    [16]    [17]    [18]    [19]    [20]    [21]    [22]    [23]    [24]    [25]    [26]    [27]    [28]    [29]    [30]    [31]    [32]    [33]    [34]    [35]    [36]    [37]    [38]    [39]    [40]    [41]    [42]   

30:1 Nu derimod ler de ad mig, Folk, der er yngre end jeg, hvis Fædre jeg fandt for ringe at sætte iblandt mine Hyrdehunde.

30:2 Og hvad skulde jeg med deres Hænders Kraft? Deres Ungdomskraft har de mistet,

30:3 tørrede hen af Trang og Sult. De afgnaver Ørk og Ødemark

30:4 og plukker Melde ved Krattet, Gyvelrødder er deres Brød.

30:5 Fra Samfundet drives de bort, som ad Tyve råbes der efter dem.

30:6 De bor i Kløfter, fulde af Rædsler, i Jordens og Klippernes Huler.

30:7 De brøler imellem Buske, i Tornekrat kommer de sammen,

30:8 en dum og navnløs Æt, de joges med Hug af Lande.

30:9 Men nu er jeg Hånsang for dem, jeg er dem et Samtaleemne;

30:10 de afskyr mig, holder sig fra mig, nægter sig ikke af spytte ad mig.

30:11 Thi han løste min Buestreng, ydmyged mig, og foran mig kasted de Tøjlerne af.

30:12 Til højre rejser sig Ynglen, Fødderne slår de fra mig, bygger sig Ulykkesveje imod mig

30:13 min Sti har de opbrudt, de hjælper med til mit Fald, og ingen hindrer dem i det;

30:14 de kommer som gennem et gabende Murbrud, vælter sig frem under Ruiner,

30:15 Rædsler har vendt sig imod mig; min Værdighed joges bort som af Storm, min Lykke svandt som en Sky.

30:16 Min Sjæl opløser sig i mig; Elendigheds Dage har ramt mig:

30:17 Natten borer i mine Knogler, aldrig blunder de nagende Smerter.

30:18 Med vældig Kraft vanskabes mit Kød, det hænger om mig, som var det min Kjortel.

30:19 Han kasted mig ud i Dynd, jeg er blevet som Støv og Aske.

30:20 Jeg skriger til dig, du svarer mig ikke, du står der og ænser mig ikke;

30:21 grum er du blevet imod mig, forfølger mig med din vældige Hånd.

30:22 Du løfter og vejrer mig hen i Stormen, og dens Brusen gennemryster mig;

30:23 thi jeg ved, du fører mig hjem til Døden, til det Hus, hvor alt levende samles.

30:24 Dog, mon den druknende ej rækker Hånden ud og råber om Hjælp, når han går under?

30:25 Mon ikke jeg græder over den, som havde det hårdt, sørgede ikke min Sjæl for den fattiges Skyld?

30:26 Jeg biede på Lykke, men Ulykke kom, jeg håbed på Lys, men Mørke kom;

30:27 ustandseligt koger det i mig, Elendigheds Dage traf mig;

30:28 trøstesløs går jeg i Sorg, i Forsamlingen rejser jeg mig og råber;

30:29 Sjakalernes Broder blev jeg, Strudsenes Fælle.

30:30 Min Hud er sort, falder af, mine Knogler brænder af Hede;

30:31 min Citer er blevet til Sorg, min Fløjte til hulkende Gråd!

Check Our HOME PAGE for Other Languages
This site was created originally by
BibleDatabase